fredag den 23. oktober 2009

The Gathering: The West Pole



År: 2009
Land: Holland, Norge
Genre: Gothic Rock

Hollændernes efterhånden niende album er sendt på gaden i år. Det er samtidig den første efter Anneke van Giersbergen, som har været fast inventar siden Mandylion fra 1995. Afløseren er fra Norge, hedder Silje Wergeland og har sunget i Octavia Sperati, som jeg ikke har stiftet bekendtskab med endnu. Hun gør det såmænd udmærket og er egentligt en velkvalificeret arvtager - måske fordi vokalen lægger sig en anelse op ad Annekes. Men det er ikke det, der er albummets store problem. Efter den superfede, instrumentale intro When Trust Becomes Sound præsenteres vi for en række numre, som mangler både energi og elementer, der får lytteren til at ville høre mere, og ikke langtrukne passager til glemmebogen. Det er hverken godt eller dårligt - men kedeligt.

ßß(ß)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar