Viser opslag med etiketten *Pop/Rock. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten *Pop/Rock. Vis alle opslag

onsdag den 28. oktober 2009

Crayon Fields: All the Pleasures of the World



År: 2009
Land: Australien
Genre: Indie/Pop, Pop/Rock

Bandet er blevet sammenlignet med The Zombies og The Beach Boys, og referencerne høres da også til tider på australiernes andet album. På trods af de fine anmeldelser og den gode omtale synes jeg ikke, der er det store at komme efter. Efter et par gennemlytninger skiller kun skivens længste nummer, Lucky Again, sig ud som et fornuftigt nummer.

ßß(ß)


onsdag den 14. oktober 2009

Dredg: The Pariah, the Parrot, the Delusion



År: 2009
Land: USA
Genre: Alternative Rock, Pop/Rock

Et rockalbum med hele 18 numre kan umiddelbart godt virke lidt uoverskueligt, men ligesom på The Decemberists seneste skive er der passende nok nogle korte kompositioner, som nærmere får det til at hænge godt sammen. Singlerne Information, der bygger op til noget godt, men dør lidt i et for forudsigeligt omkvæd, den mere rockede Saviour, hvis guitarlyd passer ind i det nyere Muse-univers, og den pæne I Don't Know kan ikke hamle op med min klare favorit på albummet, Quotes, der i sig selv gør, at jeg kommer til at høre mere til amerikanerne.

ßßß(ß)


Bob Hund: Folkmusik För Folk Som Inte Kan Bete Sig Som Folk



År: 2009
Land: Sverige
Genre: Rock, Pop/Rock, Indie/Pop

Svenske Bob Hund sparker såmænd pladen fint i gang med et velklingende titelnummer, og der er undervejs både fine og humoristiske, skånske indslag samt fornuftige takter, men på intet tidspunkt rives jeg for alvor med, og derfor er kombinationen af knap så guitarorienteret indiepop/rock i det store hele kun på det jævne.

ßßß

fredag den 2. oktober 2009

Danger Mouse & Sparklehorse: Dark Night of the Soul



År: 2009
Land: USA
Genre: Pop/Rock, Alternative Rock

Et i medierne hyppigt omtalt album, idet det pga. stridigheder med EMI blev udsendt med en fotobog og en CD-R - opfordring til at downloade? Mon ikke... Vi præsenteres for et utal af gæstekunstnere, heriblandt Flaming Lips, Iggy Pop, Nina Persson, Suzanne Vega, Jason Lytle, Vic Chesnutt og David Lynch, så celebometeret er aldeles i top. Det giver dog også en ret rodet udgivelse med kun få nævneværdige højdepunkter, hvor 
Little Girl og Angel's Harp fortjener at blive omtalt.



ßßß


PJ Harvey & John Parish: A Woman A Man Walked By



År: 2009
Land: England
Genre: Pop/Rock, Alternative Rock

En plade som har modtaget både stor ros og middelmådige anmeldelser, og det forstår jeg godt. Jeg har selv haft svært ved at finde ud af, hvad jeg synes, men jeg er vendt tilbage til den gentagne gange, og der er bestemt kvalitet at spore. Man skylder i alt fald sig selv at give pladen et lyt. Black Hearted Love og Leaving California er fortrinlige numre.

ßßßß