Viser opslag med etiketten -Finland. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten -Finland. Vis alle opslag

onsdag den 14. oktober 2009

Children of Bodom: Skeletons in the Closet



År: 2009
Land: Finland
Genre: Melodic Death Metal

Children of Bodom har tradition for at lave covernumre især som ekstranumre på bonusudgaver på deres albums, og nu har de lavet en opsamling af disse suppleret med fire nye kopinumre. Kunstnerne, som kommer igennem den finske melodødmaskine, tæller blandt andet Slayer, Scorpions, Iron Maiden, Billy Idol, King Diamond, Sepultura og ingen ringere end Britney Spears! Numrenes relevans er så som så, og i min verden fungerer de bedre som enkelte tilføjelser til de respektive studiealbums. På én samlet opsamling bliver det for meget.

ßß(ß)

fredag den 2. oktober 2009

Stratovarius: Polaris



År: 2009
Land: Finland
Genre: Power Metal

Kan finnerne lave noget iørefaldende uden deres mestersangskriver Timo Tolkki, der nu har forladt bandet? Til dette må man svare både ja og nej. De er ikke gået helt i dødvande, men Tolkkis sans for den vedhængende melodi - som så afgjort må siges at være deres varemærke - savnes en kende. Hårde har de i hvert fald ikke været i mange år, hvor powermetallen med høj vokal har defineret deres stil, og den enestående ørehænger mangler. Pladen skal nu nok behage deres primært tyske fans alligevel.

ßßß